Diversificering: Hvor mange aktier skal man eje?

Hvad er diversificering?

Diversificering betyder at sprede sine penge over flere forskellige investeringer, så ingen enkelt aktie, sektor eller udvikling får lov at bestemme hele porteføljens skæbne. Tanken kendes fra det gamle ordsprog om ikke at lægge alle æggene i den samme kurv: går det galt for én aktie, rammer det kun en del af opsparingen.

Spørgsmålet "hvor mange aktier skal man eje?" er et af de mest søgte blandt nye investorer, og det er forståeligt, at man gerne vil have et tal. Det ærlige svar er, at der ikke findes ét tal, der passer til alle. Til gengæld kan man forstå, hvad spredning faktisk gør, og hvornår den begynder at give mindre og mindre ekstra værdi.

Hvad diversificering løser – og hvad den ikke løser

Man kan groft skelne mellem to slags risiko. Den første er selskabsspecifik risiko: et enkelt selskab skuffer med sit regnskab, mister en stor kunde, rammes af en sag eller får ny konkurrence. Den anden er markedsrisiko: hele markedet eller en hel økonomi falder, fordi renterne stiger, konjunkturerne vender, eller investorernes humør skifter.

Diversificering er et effektivt værktøj mod den første slags. Ejer du kun én aktie, kan en enkelt dårlig nyhed ramme hele din opsparing. Ejer du mange, vejer den ene dårlige nyhed langt mindre. Men diversificering fjerner ikke markedsrisikoen. I en bred nedtur falder mange aktier samtidig, også selv om du har spredt dig kraftigt.

Det er også værd at sige tydeligt, at diversificering ikke er en garanti mod tab. En spredt portefølje kan sagtens falde i værdi, og den kan underperformere en koncentreret portefølje, hvis netop de få aktier, man ikke ejede, klarer sig bedst. Spredning handler om at gøre udfaldene mindre afhængige af tilfældigheder, ikke om at undgå dem.

Koncentration versus spredning

En koncentreret portefølje består af få aktier med store vægte. En spredt portefølje består af mange aktier med mindre vægte. Begge tilgange har en pris.

Fordele og ulemper ved koncentration

Med få aktier får hver enkelt beslutning stor betydning. Det kan føles overskueligt, og det er lettere at følge med i hvert selskab. Ulempen er, at en enkelt fejlvurdering kan koste uforholdsmæssigt meget, og at du i højere grad er prisgivet tilfældigheder, du ikke kunne have forudset.

Fordele og ulemper ved bred spredning

Med mange aktier bliver du mindre sårbar over for enkeltselskaber. Til gengæld kan det være tidskrævende at følge med i mange selskaber, og handelsomkostningerne kan blive højere. Der er også en grænse for, hvor meget ekstra spredning gør: efter et vist punkt ejer du i praksis "markedet", og så er forskellen til at eje endnu en aktie lille.

Spredning handler om mere end antallet af aktier

Ti aktier fra samme branche er ikke ti uafhængige væddemål. Aktier, der påvirkes af de samme forhold, har en tendens til at bevæge sig i takt. Derfor er det ofte mere meningsfuldt at spørge, hvor forskellige dine aktier er, end hvor mange de er.

Spredning på tværs af sektor

Sektorer reagerer forskelligt på renter, råvarepriser og konjunkturer. En portefølje, der udelukkende ejer selskaber fra én sektor, er derfor udsat for netop den sektors udsving, uanset hvor mange selskaber den indeholder.

Spredning på tværs af land

Lande har hver deres økonomi, politik og valuta. Ejer du kun aktier fra ét land, er du eksponeret mod netop det lands forhold. Ejer du udenlandske aktier, påvirkes din værdi desuden af valutakurser, som kan trække både op og ned.

Spredning på tværs af tema

Et tema, også kaldet en megatrend, er en langsigtet udvikling, som flere selskaber kan være en del af, fx teknologiske skift eller demografiske ændringer. Selskaber under samme tema kan ligge i forskellige sektorer og lande og alligevel blive påvirket af den samme stemning i markedet. Det er derfor værd at tjekke, om dine aktier i virkeligheden alle hviler på det samme tema.

Du kan se, hvilke temaer et bredt aktie-univers er fordelt på, og hvordan de hænger sammen, på temasiden. Se alle temaer og megatrends →

Hvor mange aktier er "nok"?

Der findes ikke ét facit-tal. Hvad der er nok, afhænger af din situation: hvor stor din portefølje er, hvor meget tid du har til at følge med, hvor meget udsving du kan holde til, og hvor forskellige dine aktier er. Mange finder, at det giver mening at sigte efter en håndfuld til nogle snesevis af aktier med forskellig sektor-, lande- og temaprofil, men det er en tommelfingerregel og ikke en anbefaling.

Brug i stedet nogle kontrolspørgsmål: Hvor stor en del af porteføljen ligger i den største enkeltaktie? Hvor stor en del ligger i den største sektor, det største land og det største tema? Og vil jeg kunne holde ud at se min største position falde kraftigt uden at gøre noget forhastet? Hvis svarene bekymrer dig, er det et tegn på, at du er mere koncentreret, end du måske har tænkt over.

Husk også, at spredning ikke fritager dig for at have en plan for, hvornår du forlader en position. En stop-ordre kan hjælpe med at begrænse tab, men den garanterer ikke salgskursen: åbner en aktie dagen efter med et stort kursgab, kan handlen blive udført under stop-niveauet.

Vil du læse mere om, hvordan man vælger sit salgstidspunkt, kan du læse vores gennemgang. Hvornår skal man sælge en aktie? →

Spredning i praksis: følg et bredt univers frem for få enkeltnavne

En almindelig faldgrube er at vælge aktier ud fra, hvad man tilfældigvis har hørt om. Det giver ofte en tilfældig og skæv sammensætning uden at man opdager det. En mere systematisk tilgang er at betragte et bredt univers af aktier ad gangen og anvende de samme kriterier på tværs af det hele, så sammensætningen ikke afhænger af, hvilke navne der fylder i nyhederne.

AlphaScore-modellen bag Aktiesignaler.dk beregner en samlet score for hver aktie i et bredt univers på tværs af sektorer, lande og temaer. Det er et redskab til at overskue og sammenligne mange aktier ad gangen, ikke en garanti for resultater, og det fritager ikke dig fra selv at vurdere, hvor spredt din egen portefølje er. Sådan virker AlphaScore-modellen →

Har du også overvejet, hvordan du vælger aktier til en aktiesparekonto, kan du læse mere her. Aktiesparekonto: Sådan udvælger du aktier →