Hvad er momentum-investering, og hvorfor virker det?

Hvad er momentum-investering?

Momentum-investering er en investeringsstrategi, der bygger på en enkel, empirisk observation: aktier, der har klaret sig relativt godt over de seneste måneder, har historisk en tendens til at fortsætte med at klare sig relativt godt et stykke tid endnu - og omvendt for aktier, der har klaret sig relativt dårligt. Ordet "momentum" er lånt fra fysikken, hvor det beskriver et objekts bevægelsesmængde: noget, der allerede er i bevægelse, kræver typisk en vis kraft at stoppe eller vende.

Overført til aktiemarkedet handler momentum-investering derfor ikke om at finde en billig aktie eller en undervurderet forretning - det er værdi-investeringens (value-investerings) domæne. Momentum-investering handler i stedet om at identificere aktier, hvor en kursbevægelse allerede er i gang, og om, hvor sandsynligt det historisk set har været, at den fortsætter et stykke tid endnu - typisk over en periode på nogle måneder op til omkring et år.

Det er vigtigt at understrege fra start: at en bevægelse historisk har haft en tendens til at fortsætte, er ikke det samme som en garanti for, at den gør det i et konkret, fremtidigt tilfælde. Momentum er et statistisk mønster, observeret på tværs af mange aktier og lange perioder - ikke en forudsigelse for én bestemt aktie i morgen.

Momentum vs. trend-følgning: hvad er forskellen?

Momentum og trend-følgning bliver ofte brugt i flæng, men beskriver strengt taget ikke helt det samme. Trend beskriver RETNINGEN i en enkelt akties kursbevægelse over tid - er den overordnet stigende, faldende eller sidelæns? Trend-følgning som strategi holder typisk fast i en position, så længe den underliggende trend for netop DEN aktie er intakt, uafhængigt af, hvordan andre aktier klarer sig i samme periode.

Momentum tilføjer et ekstra lag: STYRKEN, og som oftest også en RELATIV sammenligning. I stedet for kun at spørge "stiger denne aktie?", spørger en momentum-tilgang typisk "stiger denne aktie MERE, end de fleste andre aktier gør i samme periode?". Det gør momentum til et begreb, der naturligt sammenligner på tværs af et helt univers af aktier, mens trend-følgning i sin reneste form kan anvendes på én enkelt aktie isoleret.

Hvorfor virker momentum historisk set?

Momentum er blandt de mest undersøgte mønstre inden for akademisk finansieringsforskning og er blevet dokumenteret på tværs af mange forskellige aktiemarkeder, tidsperioder og aktivklasser gennem årtier. Det gør momentum til en af de såkaldte "faktorer", som både forskere og kvantitative investorer har brugt betydelig tid på at forstå - på linje med f.eks. værdi (value) og selskabsstørrelse (size) som andre anerkendte faktorer.

Der findes flere forklaringer på, HVORFOR mønstret opstår, og forskningen er ikke fuldstændig enig om én bestemt årsag. Nogle af de mest fremtrædende forklaringer er adfærdsmæssige: investorer reagerer historisk set for langsomt på ny information (underreaktion), hvilket gør, at en kursbevægelse først for alvor slår igennem over tid, i takt med at flere og flere investorer opdager og reagerer på den samme information. Andre forklaringer peger på mere strukturelle forhold - f.eks. at visse typer investorer handler med en vis forsinkelse i forhold til ny information, hvilket kan forlænge en bevægelse.

Det er værd at understrege: at et mønster har vist sig robust i historiske data, er ikke det samme som en garanti for fremtidigt afkast. Ingen af forklaringerne ovenfor ændrer på, at enkeltstående aktier eller perioder sagtens kan afvige markant fra det generelle mønster.

Sådan opgøres momentum i praksis

I praksis opgøres momentum typisk på én af to måder, som ofte kombineres i systematiske modeller.

Absolut momentum (tidsserie)

Absolut momentum sammenligner en aktie udelukkende med SIG SELV over tid - typisk ved at se på, hvor meget kursen har bevæget sig over en given periode, f.eks. de seneste 6 eller 12 måneder. Er bevægelsen positiv, tolkes det som et tegn på opadgående momentum, uanset hvordan andre aktier har klaret sig i samme periode.

Relativ momentum (tværsnit)

Relativ momentum sammenligner i stedet aktien med et BREDERE UNIVERS af andre aktier i samme periode - og rangerer dem efter, hvem der har klaret sig relativt bedst. En aktie, der stiger 5 procent, mens de fleste andre aktier i universet falder i samme periode, har en anden (stærkere) relativ momentum end en aktie, der stiger 5 procent i et marked, hvor stort set alt stiger samtidig. Det er netop denne relative sammenligning, der adskiller momentum tydeligst fra ren trend-følgning af én aktie ad gangen.

Kort, mellemlang og lang sigt opfører sig forskelligt

Det er værd at bemærke, at momentum ikke opfører sig ens på alle tidshorisonter. Det mest veldokumenterede momentum-mønster findes typisk på mellemlang sigt - fra nogle måneder op til omkring et år. På meget kort sigt (dage til få uger) har forskningen historisk fundet en tendens til det modsatte: en kortsigtet tilbagevenden mod gennemsnittet, ofte kaldet reversal. Meget langsigtede horisonter (flere år) har tilsvarende historisk vist tegn på en vis tilbagevenden. Det er derfor ikke tilstrækkeligt blot at vide, AT en aktie har momentum - hvilken tidshorisont, det måles over, har også betydning.

Risici ved momentum-investering

Ligesom enhver anden systematisk tilgang har momentum-investering sine egne, karakteristiske risici, som er værd at kende, før man bygger en strategi omkring det.

Brat vending (momentum-crash)

Den mest omtalte risiko ved momentum er, at mønstret ind imellem vender meget hurtigt og kraftigt - ofte omtalt som et momentum-crash. Fordi en momentum-tilgang netop lægger vægt på aktier, der allerede har bevæget sig markant, kan en brat ændring i markedsforholdene - f.eks. en generel markedsnedtur eller et pludseligt skift i investorernes risikovillighed - ramme momentum-positioner hårdere og hurtigere end mere neutrale tilgange, fordi mange af de samme aktier typisk er blevet skubbet langt i samme retning på forhånd.

Et konkret eksempel: en aktie, der er steget kraftigt over en periode og fremstår med stærkt momentum, kan efter en pludselig, negativ nyhed eller et generelt markedsskift vende ligeså kraftigt den anden vej - ofte hurtigere, end den oprindelige stigning opstod. Det er præcis denne asymmetri, der gør risikostyring mindst lige så vigtig i en momentum-tilgang som i enhver anden strategi.

Et forudbestemt stop-niveau, besluttet inden positionen åbnes, er en af de mest konkrete måder at begrænse konsekvensen af netop denne risiko på. Læs de 7 regler for, hvornår man skal sælge en aktie →

Højere omsætningshastighed

Fordi momentum baserer sig på relative bevægelser, der ændrer sig løbende, kræver en aktiv momentum-tilgang typisk hyppigere justeringer af porteføljen end en mere langsigtet, passiv tilgang - en aktie, der i dag har stærkt momentum, kan miste det igen i løbet af nogle måneder. Det giver alt andet lige flere handler og dermed potentielt højere handelsomkostninger, hvilket er værd at have med i den samlede vurdering af, om en momentum-baseret tilgang passer til ens egen situation.

Momentum som én faktor blandt flere i en systematisk model

Momentum bruges sjældent alene i en velfungerende, systematisk tilgang. I praksis kombineres det typisk med andre faktorer, netop for at afbøde nogle af de risici, der er beskrevet ovenfor - f.eks. ved også at kigge på volatilitet og likviditet, så de mest ustabile eller sværest handlede aktier vægtes ned, selv når deres momentum isoleret set ser stærkt ud.

AlphaScore-modellen bag Aktiesignaler.dk kombinerer netop momentum med fire andre faktorer - trend, relativ styrke, volatilitet og likviditet - til én samlet score pr. aktie, beregnet på tværs af hele aktie-universet samtidig. Sådan virker AlphaScore-modellen →

Vil du forstå, hvordan momentum indgår som én blandt flere kriterier i en bredere, systematisk screening af et helt aktie-univers, kan du læse mere her. Hvordan finder man de bedste aktier? →

Uanset hvilken metode man vælger at læne sig op ad, gælder det samme forbehold som ved al aktieinvestering: momentum er et historisk observeret mønster, ikke en garanti - og en plan for, hvornår man igen forlader en position, er mindst lige så vigtig som selve udvælgelsen.